Tørretumbler Test 2018 – tests af de 6 bedste tørretumblere

Tørretumbler test de 6 bedste tørretumblere

Ny tørretumbler?

Er du på jagt efter en ny tørretumbler, så læs denne test af de 6 bedste tørretumblere på markedet, inden du træffer din beslutning. 

Vi har gennemgået de største test-sites på nettet, samt læst op på brugeranmeldelserne hos de største danske og udenlandske webshops.

Konklusionerne og vurderingerne har vi samlet her, så du nemt kan få overblik over markedet for tørretumblere netop nu.

More...

Markedet for tørretumblere er stort

Der er mange forskellige producenter, der kappes om din gunst. 

Alle med fokus på at give dig den mest økonomiske og effektive tørretumbler, der lever op til de energi- og miljøkrav og de behov, som en moderne husstand har for at få tørret deres tøj.

I det følgende gennemgår vi de 6 tørretumblere, som vi har fundet frem til, skulle være de bedste på markedet i øjeblikket ud fra de test og anmeldelser, vi har kunnet finde på nettet.

Efter gennemgangen ser vi nærmere på, hvad det er for parametre, du skal være opmærksom på, når du skal vurdere og finde den bedste tørretumbler til netop dit og din husstands behov.

Vi kommer også med 9 gode råd til, hvordan du kan mindske forbruget af den ret energiforslugende tørretumbler.

Hvilke typer tørretumblere kan du vælge imellem?

Generelt findes der to forskellige typer tørretumblere: Aftræks- og kondenstørretumblere.

Aftrækstørretumblere sender fugt og varm luft fra tørringen ud i det fri. Dette aftræk skal ledes ud i det fri, f.eks. gennem et hul i væggen, så fugten ikke ophobes indendørs.

Derved slipper du for fugt-, mug- og skimmelsvampproblemer i det lokale, hvor tørretumbleren står.

Ulempen er, at du skal bore hul i væggen.

Fugten kondenderes og opsamles i en beholder

Kondenstørretumblere kræver ikke noget aftræk. Fugten kondenseres og opsamles i en beholder, du skal tømme med jævne mellemrum, mens meget af den varmeluft genanvendes til tørringen.

Luften indeholder dog stadig en smule fugt, hvorfor det anbefales, at du sørger for at lufte ud, når du bruger din kondenstørretumbler.

Hvilken type tørretumbler du vælger, afhænger helt og holdent af, hvilken boligform du bor i.

Vælg en kondenstørretumbler!

Bor du i lejlighed, eller synes du, det lyder besværligt at skulle føre aftrækket fra tørretumbleren ud gennem væggen, skal du vælge en kondenstørretumbler.

Men har du mulighed for at føre aftrækket udendørs, er aftrækstørretumbleren den sundeste løsning for dit indeklima.

Kondenstørretumbleren stopper og bipper når den skal tømmes.

Sidst i artiklen kommer vi nærmere ind på, hvilken af de to typer af tørretumblere, der er den mest økonomiske at anvende.


1. Siemens WT47W568DN kondenstørretumbler

Siemens WT47W568DN Kondenstørretumbler
  • Bedst i test hos Forbrugerrådet TÆNK
  • Topscorer hos Råd & Rön
  • 4,8 ud 5 ud af 138 anmeldelser hos WhiteAway
ForhandlerPrisFragtTotalLæs mere

Siemens er en af de mest populære mærker inden for husholdningsmaskiner, og deres Siemens WT47W568DN tørretumbler har fået mange gode anmeldelser.

Den har vundet både Bedst i test hos danske Forbrugerrådet Tænk’s test af tørretumblere i 2015, og er topscorer i svenske Råd & Röns store test af tørretumblere fra efteråret 2017 – på trods af alderen.

Varmepumpeteknologi

Siemens WT47W568DN er en såkaldt kondenstørretumbler, som anvender varmepumpeteknologi til at kondensere og genanvende varmen fugten i udblæsningsluften. 

Det vil sige, at du ikke behøver at føre udblæsningen fra tørretumbleren ud af boligen, så fugten fra tøjet ledes ud i det fri. I stedet opsamles fugten i en beholder, du så skal tømme med jævne mellemrum.

Kapacitet

Siemens WT47W568DN kan rumme 8 kg tøj, hvilket svarer til, hvad du kan have i de fleste vaskemaskiner i dag.

Det vil sige, at du har plads til hele vasken på en gang i tørretumbleren. Så slipper du for at have vådt tøj liggende og vente på, at der er plads i tørretumbleren.

Vær i øvrigt opmærksom på, at vægtangivelsen er baseret på bomuldstøj. Vasker du syntetiske tøjprodukter, som du skal have tørret i tørretumbleren, har den kun kapacitet til 3,5 kg ad gangen.

Energiklasse

Siemens WT47W568DN ligger i den næstbedste energiklasse A++ og anslås at bruge 233 kWh om året, hvis du bruger tørretumbleren 160 gange i løbet af et år.

Det svarer til, at du kører med tørretumbleren tre gange hver uge.

I de fleste småbørnsfamilier passer det meget godt med det antal gange, du vasker om ugen.

Men så snart børnene bliver større eller flytter hjemmefra, vil du oftest vaske mindre og dermed bruge tørretumblere sjældnere.

Så har du ikke mindre børn i husstanden, skal du regne med, at det faktiske årlige energiforbrug for tørretumbleren er noget mindre end angivet på energimærket.

Lydniveau under gennemsnittet

Lydniveauet for Siemens WT47W568DN er angivet til 64 dB. Det er faktisk lavere end gennemsnittet af tørretumblere på markedet.

Alligevel giver Forbrugerrådet TÆNK kun karakteren middel, og svenske Råd & Rön giver lydniveauet et 6-tal på en skala fra 0 til 9 – altså omkring samme karakterniveau som danske TÆNK.

Det er en ret overraskende vurdering, når man tænker på at begge testinstitutter hædrer tørretumbleren med henholdsvis Bedst i test og Topscorer.

Også når du ser på nogle af de nyere tørretumblere – dette er en lidt ældre model, her ligger lydniveauet på de fleste stadig højere end Siemens WT47W568DN.

Vurdering af Siemens tørretumbleren

Alt i alt får du med Siemens WT47W568DN en rigtig god og prisbillig tørretumbler, der stadig er på omdrejningshøjde rent økonomisk og teknologisk med nyere modeller.

Siemens WT47W568DN er identisk med Bosch WTW875M8SN, hvorfor det er en god ide at tjekke op på, om du kan finde den til en billigere pris. Begge modeller har efterhånden nogle år på bagen, så det må forventes, at de snart sælges ud til en rigtig billig pris.

Så hold øje med de to modeller, når du leder efter en ny tørretumbler.

Selv om de er nogle år gamle, kan de stadig måle sig med de nyeste modeller på markedet.

Så her kan du spare nogle penge på indkøbet og stadig få en rigtig god og fremtidssikker tørretumbler.


2. BOSCH WTW875M8SN kondenstørretumbler

Bosch WTW875M8SN kondenstørretumbler
  • Bedst i test hos Forbrugerrådet TÆNK
  • 4,7 ud 5 ud af 384 anmeldelser hos WhiteAway
  • 4,7 ud 5 ud af 172 anmeldelser hos Skousen
ForhandlerPrisFragtTotalLæs mere

Bosch og Siemens har i mange år produceret husholdningsmaskiner på den samme fabrik i Tyskland.

Derfor er der oftest sammenfald mellem mange af modellerne i Siemens og Bosch produktprogrammer.

Det gælder også på tørretumblersiden, hvor BOSCH WTW875M8SN og Siemens WT47W568DN som allerede nævnt er fuldstændig identiske på nær nogle designmæssige detaljer og så det logo, der står på fronten af tørretumbleren.

Derfor giver det ingen mening at gå i dybden med de enkelte specifikationer på BOSCH WTW875M8SN. De er nøjagtigt de samme som for Siemens WT47W568DN.

Prisen på nogenlunde sammen niveau

Prismæssigt ligger BOSCH-udgaven af tørretumbleren nogenlunde på niveau med Siemens.

Siemens-navnet har dog et lidt bedre ry end BOSCH, hvorfor BOSCH-udgaverne oftest er en smule billigere, når de kommer på markedet.

Over tid har det dog med at udjævne sig, og da modellen her efterhånden er nogle år gammel, er det sikkert derfor, de prismæssigt ligger på linje med hinanden nu.

Men som sagt er BOSCH WTW875M8SN en af de modeller, der må forventes snart at blive solgt ud til en rigtig god pris.

Så er dit behov for ny tørretumbler ikke så akut, kan det betale sig at holde øje med prisudviklingen på denne model og dens Siemens-søstermodel.


3. Miele TWE620 ECO kondenstumbler

Miele TWE620 ECO kondenstumbler
  • Topscorer hos svenske Råd&Rön
  • Brugerscore på 4,7 ud af 19 anmeldelser hos WhiteAway
ForhandlerPrisFragtTotalLæs mere

Miele TWE620WP ECO Kondenstørretumbler

Tyske Miele er en familieejet virksomhed med mere end 100 år på bagen.

Hele vejen igennem firmaets historie har den teknisk funderede Miele-familie og den handelsorienterede Zinkann-familie været de ledende kræfter i virksomheden.

Sådan er det stadig i dag, ligesom firmaets slogan ”Immer bezzer” (stadig bedre) fortsat er firmaets ledestjerne.

Kapacitet

Miele TWE620 ECO har plads til 8 kilo tøj, hvis du tørrer bomuldsprodukter, mens kapaciteten er præcis det halve, altså 4 kg, hvis du skal tørre syntetisk tøj.

Tørreegenskaberne er helt i top vurderer svenske Råd & Rön.

Danske Forbrugerrådet TÆNK har ikke testet denne, men søstermodellen TWE 620 WP, som de har tildelt Bedst i test i deres test af tørretumblere fra september 2017, får også gode karakterer for tørreegenskaberne.

Energimærkning i top

Mieles innovative tilgang ses tydeligt på punkter som f.eks. miljøbelastning og driftsøkonomi. Miele TWE620 ECO udmærker sig ved at være en af de få tørretumblere, der ligger i energiklasse A+++.

Det skyldes, at tørretumbleren anvender en særlig varmepumpeteknologi, der genindvinder mere af restvarmen fra tørretumblerens varme udblæsningsluft, efter fugten er blevet kondenseret.

Samtidig har tørretumbleren indbygget en sensor, der vurderer, hvor meget varme der er behov for til at tørre tøjet på i forhold til, hvor meget tøj der er fyldt i maskinen – samt hvad det er for en type tøj, du tørrer. 

Det er yderligere med til at skære ned på energiforbruget.

Til gengæld er maskinen lidt længere om at tørre tøjet end andre tørretumblere.

Alt i alt ender det årligt estimerede energiforbrug på kun 171 kWh baseret på, at du anvender tørretumbleren 160 gange på et år.

Det er det som allerede nævnt kun småbørnsfamilier, som gør.

Så har du kun større eller ingen børn i husstanden, skal du forvente at dine udgifter til tørretumbleren er endnu lavere på årsplan.

Lydniveau ok

Lydniveauet på denne tørretumbler ligger på 66 dB(A), hvilket er en del højere end en almindelig samtale.

Den ligger på 60 dB(A), men da dB(A)-skalaen er logaritmisk, svarer en værdistigning på 3 dB(A) i praksis til en fordobling af den oplevede lydstyrke.

Vurdering af Miele TWE620 ECO

Går du efter den mest driftsøkonomiske og mindst miljøbelastende tørretumbler på markedet, er Miele TWE620 ECO et rigtigt godt bud.

Modellen er forholdsvis ny og ligger derfor stadig forholdsvist højt rent prismæssigt.

Til gengæld er Mieles produkter kendt for at holde længere end andre producenters husholdningsmaskiner.

Det vidner f.eks. det vedligeholdelsesfrie varmelegeme om.​

Varmelegemet kalker nemlig nemt til på andre tørretumblere, hvilket forringer levetiden på maskinerne ret kraftigt.

Men fordi varmelegemet er vedligeholdelsesfrit på Miele TWE620 ECO, bliver det ikke varmelegemet, der bliver årsagen til, at du til den tid skal udskifte maskinen.


4. LG RC7055AH1Z Kondenstørretumbler

LG RC7055AH1Z Kondenstoerretumbler
  • Topscorer hos svenske Råd&Rön
  •  4,7 ud 5 baseret på 47 anmeldelser hos WhiteAway
  •  4,6 ud 5 baseret på 39 anmeldelser hos Skousen
ForhandlerPrisFragtTotalLæs mere

Koreanske LG er kendt for deres brede vifte af produkter inden for både forbrugselektronik og husholdningsmaskiner.

Firmaet er således verdens næststørste producent af tv-apparater og den femtestørste producent af mobiltelefoner.

Samtidig bliver deres husholdningsmaskiner mere og mere populære, fordi de formår at skabe produkter, der forener godt design, god energiøkonomi og intuitiv betjening på samme måde, som det kendes fra deres forbrugselektronik.

Det gælder også kondenstørretumbleren LG RC7055AH1Z, der blev topscorer i svenske Råd & Røns test af tørretumblere i sommeren 2017.

Energiklasse godkendt

På trods af den mindre kapacitet lander LG RC7055AH1Z kun i energiklasse A++.

Det på trods af, at denne tørretumbler også anvender varmepumpeteknologi til håndtering af udblæsningsluften, samt anvender sensorstyring på 11 af tørretumblerens hele 20 programmer.

Sensoren vurderer den mængde tøj, du tørrer i maskinen, og tilpasser derefter energiforbruget, så tørringen skulle foregå mest økonomisk.

Bruger du tørretumbleren 160 gange i løbet af et år, skal du forvente, at du bruger omkring 205 kWh på at tørre tøj.

Igen virker det som et lidt højt antal gange at vaske i løbet af et år – medmindre du har helt små børn.

Så regn i praksis med at dit faktiske forbrug vil være mindre.

Lydniveau på højde med de andre

Lydniveauet ligger ifølge producenten på 65 dB(A), altså en del over almindeligt samtaleniveau. Det synes dog at være et meget almindeligt lydniveau for moderne tørretumblere.

Lydniveauet er dog væsentligt lavere end for bare 5-10 år siden. Her var det ikke ualmindeligt, at tørretumblernes lydniveau lå oppe mellem 70 og 80 dB(A).

Vurdering af LG tørretumbleren

Går du op i at få en tørretumbler med den nyeste teknologi og en god driftsøkonomi, er LG RC7055AH1Z et godt bud.

Den bruger ganske vist lidt mere strøm end f.eks. den trendsættende Miele TWE620 ECO, men ligger prismæssigt noget mere gunstigt placeret.


5. Beko DPY8405GXHB2 kondenstørretumbler

OBS: Midlertidigt udsolgt ved forhandleren!

Beko DPY8405GXHB2 kondenstørretumbler
  • Topscorer hos Råd & Rön
  • 4,6 ud af 5 baseret på 6 anmeldelser hos WhiteAway
ForhandlerPrisFragtTotalLæs mere

Discountmærke?

Tyrkiske Beko har i mange år været kendt som et økonomimærke inden for husholdningsprodukter. 

Firmaet ejer også det tyske mærke Grundig, som de også producerer på deres fabrikker i Tyrkiet.

På trods af discountrenomméet er Bekos husholdningsprodukter kendt for at holde i mange år og at være lige så godt med på den tekniske side, som de andre store brands inden for køleskabe, opvaskemaskiner, vaskemaskiner og tørretumblere.

Så vil du have en tørretumbler i en fornuftig kvalitet til en lavere pris end gennemsnittet, er Beko et rigtigt godt valg.

Kapacitet

Beko DPY8405GXHB2 kan rumme 8 kg tøj, ganske som hovedparten af de tørretumblere der findes på markedet i dag. Altså er der rigelig plads til at tørre alt vasketøjet på en gang.

Lige som andre tørretumblere er der også forskel på kapaciteten, alt efter om du tørrer bomuld eller syntetisk tøj. Skal du tørre syntetisk tøj, skal du også her regne med, at du kun kan have halvt så meget tøj i tørretumbleren på en gang.

Energiklasse i top

Beko DPY8405GXHB2 anvender en varmepumpe til at kondensere fugten og genindvinde varmen fra udblæsningsluften, ganske som de andre kondenstørretumblere i testen.

Effektiviteten af kondenseringen har endda fået en af de højeste vurderinger, vi har set, nemlig hele 8 på Råd & Röns skala fra 0 til 9.

Det betyder samtidig at tørretiden får en bedre vurdering end de andre kondenstørretumblere, vi har omtalt, og alt i alt fører det til, at tørretumbleren endte som topscore i den test af tørretumblere, som Råd & Rön udførte tilbage i efteråret 2015.

Lydniveau på højde med de andre

Lydniveauet på Beko DPY8405GXHB2 er angivet af producenten til 65 dB(A). Altså stort set samme lydniveau som de øvrige tørretumblere, vi har gennemgået tests af her på siden.

Det gør den noget mere støjende end en almindelig samtale, fordi dB(A)-skalaen er logaritmisk.

Men den larmer bestemt ikke så meget, at du ikke kan være i lokale med maskinen, når den kører.

OBS: Midlertidigt udsolgt ved forhandleren!

Vurdering af Beko

Med Beko DPY8405GXHB2 får du et godt bud på en state-of-the-art tørretumbler til en rigtig god pris. Modellen er dog efterhånden nogle år gammel, hvorfor den snart må formodes at blive sat yderligere ned. Så har du ikke brug for en ny tørretumbler her og nu, er denne model endnu en af dem, du bør holde et vågent øje med.


6. BOSCH WTWH7568SN kondenstørretumbler

BOSCH WTWH7568SN kondenstoerretumbler
  • 4,7 ud af 5 ud af 41 anmeldelser hos WhiteAway
  • 4,7 ud af 5 ud af 20 anmeldelser hos Skousen
ForhandlerPrisFragtTotalLæs mere

BOSCH WTWH7568SN er blevet en rigtig publikumsfavorit på rekordtid.

For maskinen er så ny, at den endnu ikke er blevet testet af hverken Forbrugerrådet TÆNK eller svenske Råd & Rön, som er de testinstanser, vi stoler mest på.

Populariteten kommer ikke udelukkende af maskinens specifikationer og prisniveau.

BOSCH Home Connect

Det skyldes nok især også, at tørretumbleren anvender den nye BOSCH Home Connect-teknologi.

Den gør det muligt at betjene alle BOSCH-husholdningsapparater i husstanden med en app, der fås til både iOS og Android.

Dermed kan du både vælge program og sætte maskinen i gang fra din mobiltelefon. Samtidig kan du holde øje med, hvor langt tørretumbleren, vaskemaskinen eller opvaskemaskinen er, samt få besked, hvis der opstår fejl, som kræver din opmærksomhed.

Det er smart og innovativ og endnu et skridt i retning af det forbundne, intelligente hjem.

Kapacitet

Men bortset fra muligheden for app-styring, er BOSCH WTWH7568SN en meget gennemsnitlig tørretumbler.

Den kan rumme 8 kilo bomuldstøj og 4 kilo syntetisk tøj, og tilbyder en lang række forskellige tørreprogrammer, der tager højde for tøjtypen og hvilken tørringsgrad du ønsker, at tøjet skal have.

Energiklasse

Ligesom de andre kondenstørretumblere i gennemgangen anvender denne BOSCH-tørretumbler også varmepumpeteknologi og har indbyggede sensorer til at justere energiforbruget optimalt i forhold til tøjmængden.

Alligevel lander BOSCH WTWH7568SN energimæssigt i energiklasse A++ med et forventet årligt forbrug på 233 kWh ved 160 kørsler med tørretumbleren.

Altså ligger BOSCH WTWH7568SN også her rimelig gennemsnitligt i forhold til de andre maskiner.

Lydniveau på højde med de andre

Lydniveaumæssigt lander BOSCH WTWH7568SN også midt i gennemsnittet. Som hovedparten af de andre tørretumblere vi har set på, angiver BOSCH selv lydniveauet til 65 dB(A).

Vurdering

Selv om specifikationerne på BOSCH WTWH7568SN er rimeligt gennemsnitlige, udgør den nye BOSCH Home Connect-teknologi et trumfkort, der er svært at slå for de fleste andre producenter af tørretumblere.

Her er tyske Miele en af de eneste, der også kan fremvise en lignende app-baseret løsning.

Endnu mere fantastisk bliver det, når vi bringer prisen med ind i sammenligningen. For også prismæssigt lander BOSCH WTWH7568SN pænt midt i feltet.

Det gør faktisk BOSCH WTWH7568SN til et rigtigt godt køb. Her får du en tørretumbler med ret jævne og alligevel fornuftige specifikationer med den nyeste teknologi til væsentligt billigere pris end konkurrenternes.

Så derfor er det fuldt forståeligt, at BOSCH WTWH7568SN er blevet den publikumsdarling, den er på både WhiteAway og Skousen.

Det skal blive spændende at høre, hvordan de to testorganisationer vurderer tørretumbleren.

For normalt har de ikke meget til overs for den slags teknologiske påfund, som app-styringen er. De ser primært på driftsøkonomien og kvaliteten af produktet – og det er bare ikke altid det mest afgørende i hverdagen.



De gode råd: Sådan finder du den rigtige tørretumbler

Når du skal vælge den rigtige tørretumbler til din familie, skal du især være opmærksom på faktorer som kapacitet, hvor tit du vasker og så støjniveauet.

Typen af tørretumbler bør du også overveje. Men i praksis er der faktisk kun et valg, selv om det giver et lidt mere fugtigt indeklima. Til gengæld sparer det energi.

Vælg en kapacitet der svarer til din vaskemaskines

De tørretumblere der findes på markedet i dag, ligger kapacitetsmæssigt på mellem 5 og 9 kilo. Den mest udbredte størrelse er 8 kg, hvilket svarer meget godt til den gennemsnitlige kapacitet på de forskellige modeller af vaskemaskiner i dag.

For er du tvunget til altid at tørre dit tøj i tørretumbler, skal du sørge for, at der er overensstemmelse mellem kapaciteten på din vaskemaskine og din tørretumbler.

Kapaciteten på tørretumbleren skal helst være den samme eller større end kapaciteten på vaskemaskinen.

Ellers kommer du til at skulle vente på, at tørretumbleren er færdig med at tørre tøjet, før du kan sætte den næste maskine over. Eller også skal du have en bunke vådt tøj liggende og vente på, at tørretumbleren bliver færdig med første portion af din vask.

Hvor tit vasker du?

Har du småbørn i husstanden, vasker de fleste familier oftere, end når børnene bliver lidt ældre. Generelt kommer der lige en kort periode, når ungerne bliver teenagere, hvor vaskefrekvensen øges igen.

Men ellers er tendensen den, at småbørnsfamilierne vasker oftest, og derefter klinger antallet af ugentlige tøjvaske af i takt med at ungerne bliver ældre og til sidst flytter hjemmefra.

Jo oftere du vasker, jo vigtigere er det, at tørretumbleren er energiøkonomisk. Især hvis du ikke har mulighed for at tørre tøj på andre måder.

Her er der mange penge at spare ved at vælge en tørretumbler med A++ eller A+++ i stedet for en tørretumbler i energiklasse A eller B.

Heldigvis er udbuddet også størst i netop A++. Det betyder, at du faktisk kan få en tørretumbler i den næstbedste energiklasse til en rigtig fornuftig pris.

Betyder lydniveauet egentlig noget?

Lydniveauet er også vigtigt. For selv om tørretumblere larmer meget mindre i dag end tidligere, er støjniveauet stadig højt nok, til at det kan forstyrre din nattesøvn, hvis tørretumbleren stå lige på den anden side af væggen ind til soveværelset.

Er det ikke tilfældet, betyder lydniveauet mindre. Medmindre du bor i lejlighed, og har stillet den på den anden side af væggen ind til naboens soveværelse.

Skal jeg vælge kondens eller aftræk?

Når det kommer til, hvilken type tørretumbler du bør vælge, er der i praksis kun kondenstørretumbleren, der giver mening at vælge.

For aftrækstørretumbleren ligger i en dårligere energiklasse, fordi den ikke udnytter spildvarmen fra aftrækket på samme måde, som de moderne kondenstørretumblere med varmepumpeteknologi kan.

Det er også derfor, du kun finder kondenstørretumblere i vores gennemgang. Aftrækstørretumblerne er simpelthen for uøkonomiske og besværlige i forhold til den bedre udledning af fugten fra aftrækket, som de giver.

Kondenstørretumbleren kan kondensere omkring 90 % af fugten til vand. De sidste 10 % kan du fjerne en stor del af, ved at sørge for ekstra god udluftning i lokalet, når tørretumbleren kører.

Sådan kan du minimere brugen af tørretumbleren

Selv om de fleste tørretumblere i dag er meget mere energiøkonomiske end tidligere, kan det godt betale sig at mindske eller gøre brugen af tørretumbleren mere økonomisk. Det får du 9 gode råd til her:

1. Brug tørresnoren lige så tit, som du har mulighed for det.
2. Luft tøjet i stedet for at vaske det. Det sparer både vask og tørring
3. Sortér tøjet efter tøjtype og vælg et tørreprogram, som passer til
4. Sørg for at vaskemaskinen centrifugerer tøjet så tørt som muligt
5. Overfyld aldrig tørretumbleren – det forøger elforbruget og krøller tøjet
6. Sørg for, at tøjet ikke er foldet eller knyttet sammen, når du tørrer det
7. Brug tørrebolde, der kan løfte og fordele tøjet bedre i tumbleren
8. Rens fnugfilteret regelmæssigt og tøm vandbeholderen, når den er fuld
9. Brug forsinket start til at vaske og tørre tøjet på tidspunkter, hvor elprisen er billig.

Bruger du disse 9 tips, kan du spare rigtig mange penge på elregningen.


Kilder

Danske Tænk, som er en uvildig instans, er nedsat af forbrugerrådet, og tester jævnligt husholdnings-, bolig- og haveprodukter. Du finder tænks tests her hos Tænk

RådogRön, er den svenske pendant til Tænk. RådogRön tester også jævnligt husholdnings-, bolig- og haveprodukter. Du finder RådogRöns test her hos RådogRön

Det skal lige siges, at det koster penge at læse artiklerne, men det er småpenge ift. hvad du får - Tænk tager 52,- for et abonnement, og så får du også et fysisk blad tilsendt med alle deres seneste tests.

RådogRön tager 65,- for en artikel og 55,- svenske kroner for et abonnement.

Peter

Peter

Dedikeret familiefar 

Jeg har så længe jeg kan huske, nørdet meget med at købe de rette de rette hvidevareprodukter og andet grej, der indgår i husholdningen - til de laveste priser. Det er jo trods alt ikke småpenge som man kan spare. Og når det nu er standard varer, som findes i diverse webbutikker, hvorfor så ikke finde den laveste pris?


Vurder artiklen:

Tørretumbler Test 2018 – tests af de 6 bedste tørretumblere
3.2 (63.33%) 6 stemmer

Relaterede artikler