Vaskemaskine Test 2018 – De 6 bedste lige nu

Står en ny vaskemaskine øverst på indkøbslisten, bør du tjekke de 6 vaskemaskiner ud, som vi gennemgår i denne artikel.

More...

Vaskemaskinerne hører til blandt de absolut bedste på markedet lige nu, baseret på anmeldelserne hos de største og mest seriøse danske og udenlandske test-sites, samt brugeranmeldelser på en række af de største hvidevare-webshops herhjemme.

Jeg har samlet alle konklusionerne og fundet de billigste forhandlere af de bedste vaskemaskiner netop nu.

At skulle have ny vaskemaskine kan være en jungle

Der findes tonsvis af vaskemaskiner på markedet. For alle de store vaskemaskineproducenter har et eller flere bud på vaskemaskiner, der passer til netop dit behov.

Alle påstår de, at de kan levere den mest energiøkonomiske og effektive vaskemaskine, der kan vaske rent med mindst mulig påvirkning af miljøet.

Samtidig er kravene til vaskemaskinernes energimærkning blevet skærpet, ligesom energimærkningen også fortæller noget om både vandforbrug, tørreevne og støjniveau.

Derudover er der kommet mere teknologi i vaskemaskinerne, der nu både kan opdateres med nye, mere økonomiske vaskeprogrammer og anvender ny motorteknologi.

Så er det ved at være en del år siden, du har købt vaskemaskine sidst, er der ikke noget at sige til, at du følger dig både overvældet og forvirret.

Men det vil du ikke være, når du har læst min gennemgang af de 6 mest anmelder- og brugerroste vaskemaskiner.

Dem gennemgår vi herunder.


Miele WDB020 NDS vaskemaskine
  • Testvinder hos Forbrugerrådet TÆNK
  • Topscorer med 69 point hos Råd & Rön
  • 4,8 stjerner ud af 5 hos WhiteAway
  • 4,8 stjerner ud af 5 hos Skousen
ForhandlerPrisFragtTotalLæs mere
5.299,00 kr. 0,00 kr. 5.299,00 kr. Læs mere »
5.299,00 kr. 0,00 kr. 5.299,00 kr. Læs mere »

Tyske Miele har med WDB020NDS begået en vaskemaskine, der tilbyder stort set alt den moderne teknologi, der findes på markedet. ​

Herunder også en Direct Drive-motor, der går under navnet ProfiEco, og naturligvis er både kul- og børstefri ganske som konkurrenterne.

Altid ren sæbeskuffe

En af de interessante egenskaber vi ikke har set hos andre producenter af vaskemaskiner, er det særligt patenterede AutoClean-system til sæbeskuffen.

Det fjerner alle sæberester fra skuffen efter hver vask, der ellers ligger og samler bakterier og giver grobund for mug og skimmel.

Selve renseprocessen foregår ved, at sæbeskuffen skylles med nogle meget kraftige vandstød, når maskinen har taget sæbe og skyllemiddel ind.

Det hjælpes godt på vej af den særlige glatte overfalde i sæbeskuffen og et design af skuffen, der umuliggør, at der kan aflejres sæberester i den.

Derved skylles alle sæberester effektivt væk, så skuffen altid er ren og pæn.

Nem dosering med CapDosering

En anden specialitet ved sæbeskuffen hos Miele WDB020NDS er den såkaldte CapDosering.

Det er særlige sæbekapsler, der kan købes specielt til Miele-maskerne.

De indeholder både sæbe, skyllemidler og forskellige addidativer til specielvaske og fås både til almindelig og en række forskellige specialvaske.

Kapslerne sikrer perfekt dosering af vaskemiddel og så videre til hver vask, men koster selvfølgelig mere i brug end traditionelt vaskepulver eller vaskemiddel.

Intelligent tilpasning af vandforbrug i forhold til tøjmængden

Lige som konkurrenterne er Miele WDB020NDS spækket med intelligente sensorer, der kan vurdere både tøjmængde, tøjtype og hvor beskidt tøjet er.

Samtidig kan maskinen doserer vandmængden meget præcist.

Derved er du sikker på, at du aldrig bruger mere vand på en tøjvask end absolut nødvendigt.

Det sparer dig for et unødvendigt højt vandforbrug, og betyder samtidig, at du udleder væsentligt mindre spildevand end med en ældre vaskemaskine.

Hvordan ligger Miele WDB020NDS i test?

Hos både Forbrugerrådet TÆNK og svenske Råd & Rön lander Miele WDB020NDS helt i top.

Forbrugerrådet TÆNK udnævner den til Bedst i test i deres august-test af vaskemaskiner fra 2017 og hos Råd & Rön får den topvurdering med 69 point – hvilket stemmer meget helt overens med TÆNKs score på 69 %.

Forbrugerrådet TÆNK fremhæver samtidig, at dette er den billigste Miele-maskine på markedet, og gør samtidig opmærksom på, at maskinen også sælges dyrere med andre modelbetegnelser som f.eks. Miele WDB 030, WDB 035 Jubilee, WDB 036 HomeCare og WDB 037 Active Living.

Så har du set dig lun på en af disse Miele-modeller, er der altså penge at spare, ved at vælge denne i stedet.

Dårligst i testene klarer Miele WDB020NDS sig på skylleevnen. Her får den karakteren Under middel hos Forbrugerrådet TÆNK og 3 på en skala fra 0 til 9 hos svenske Råd & Rön.

Resten af bedømmelserne ligger på karakterer fra Middel og til Meget god hos Forbrugerrådet TÆNK og fra 5 til hele 9 ud af 9 hos Råd & Rön.

Energi, støj og kapacitet

Med et årligt energiforbrug på 175 kWh og 10.340 liter vand ved 160 vaske på et år, er Miele WDB020NDS en smule mere energi- og vandforbrugende end de andre maskiner, vi har set på.

Maskinen ligger dog stadig 20 % under minimumskravene for at kunne sætte et A+++-energimærke på fronten af maskinen.

Lydmæssigt ligger maskinen på niveau med Siemens- og Bosch-maskinerne med et dB(A)-niveau på 50 ved almindelig vask og 74 ved centrifugering.

Endelig har denne maskine lige som testens andre også en kapacitet på maksimalt 7 kilo tøj pr. vask og en centrifugerer tøjet med maksimalt 1.400 omdrejninger i minuttet.

Vurdering

Alt i alt ligger denne Miele-maskine ret middelmådigt på specifikationerne i forhold til konkurrenterne.

Men da det er Mieles billigste maskine og Miele er kendt for sin ekstremt lange levetid på deres vaskemaskiner, vurderer vi Miele WDB020NDS som et rigtigt godt køb.

Går på kompromis med den kendte Miele-kvalitet

Forbrugerrådet TÆNK nævner således, at adgangen vasketromlen er noget ringere end på andre Miele-maskiner, fordi lågen er væsentlig mindre end på de dyrere Miele-modeller.

Men vil du have en vaskemaskine, du kan have glæde af i rigtig mange år fremover, gør prisstørrelsen i forhold til specifikationerne denne maskine til et rigtigt godt køb.

Så skal det være Miele, får du det ikke billigere og bedre end det.


2. LG F4J5QN4W

Frontbetjent vaskemaskine

LG F4J5QN4W frontbetjent vaskemaskine
  • Scorer GOD hos Forbrugerrådet TÆNK
  • Tildelt 65 point hos Råd & Rön
  • 4,6 stjerner ud af 5 på hos WhiteAway
ForhandlerPrisFragtTotalLæs mere
3.320,00 kr. 0,00 kr. 3.320,00 kr. Læs mere »
3.320,00 kr. 0,00 kr. 3.320,00 kr. Læs mere »
3.320,00 kr. 0,00 kr. 3.320,00 kr. Læs mere »
6.099,00 kr. 0,00 kr. 6.099,00 kr. Læs mere »

Koreanske LG producerer stort set alt inden for forbrugselektronik og husholdningsmaskiner.

Således er de verdens næststørste producent af tv-skærme kun overgået af en anden koreaner, nemlig Samsung.

Samtidig er de verdens femtestørste producent af mobiltelefoner, ligesom de er underleverandør til en lang række andre mobilproducenter.

LG’s produkter er gået fra at have et ry for at producere discountprodukter og til at være en populær og meget eftertragtet mærkevareproducent.

Både LGs forbrugselektronik og husholdningsmaskiner her i dag et lige så godt omdømme, som mange af de gammelkendte mærker som f.eks. AEG, Whirlpool, Bosch, Siemens og hvad de nu alle sammen hedder.

Tromlebevægelserne efterligner vask i hånden

En af de helt særlige ting ved LG F4J5QN4W er anvendelsen af 6 Motion Direct Drive.

Bag navnet gemmer der sig faktisk hele to teknologier, der placerer denne vaskemaskine noget foran konkurrenterne i markedet.

Den første del – 6 Motion – hentyder til, at vasketromlen i løbet af vaskeforløbet efterligner de 6 grundlæggende vaskebevægelser, du anvender, hvis du vasker tøj i hånden.

8-talsbevægelser under vask

Således bevæger tromlen tøjet i nogle 8-talsbevægelser, når maskinen tager vand og vaskemiddel ind. Det får vaskemidlet til at opløse sig og trænge bedre ind i tøjet.

I de fleste vaskeprogrammer indgår der også en særlig vaskebevægelse, der øger vandgennemstrømningen i tøjets fibre.

Den skabes ved hjælp af en langsom centrifugering og et særligt spraysystem i tromlen, der sprøjter vand på tøjet under centrifugeringen.

Under den endelige centrifugering anvender maskinen oftere skift i rotationsretningen, for at mindske krølningen af tøjet.

Samtidigt undgår du, at tøjet klæber sig fast til tromlen efter centrifugeringen.

Endelig anvender maskinen nogle bestemte vaskebevægelser til særlige vaskeprogrammer.

Ved f.eks. finvask anvendes en særlig vuggende bevægelse af tromlen, der minder om den, du laver med tøjet i en håndvask. Det skåner sart tøj.

Se videoen herunder for at få en føling med vaskemaskinen.

Lydløs tøjvask

Et andet vaskeprogram sørger for en ekstra lydløs tøjvask, der samtidig er mere skånsom overfor tøjet. Her rulles tøjet skånsomt rundt langs tromlens sider.

Det øger friktionen mellem tøj og tromle, så eventuelle pletter bliver behandlet mere effektivt.

Indrømmet. De fleste af vaskebevægelserne finder du også i stort set alle andre vaskemaskiner i dag.

Men LG har med denne maskine arbejdet ekstra målrettet med at udnytte alle de muligheder, der er for tromlebevægelser i en vaskemaskine.

Motoren sider direkte på tromlen

Den anden del af 6 Motion Direct Drive handler om motorens placering i vaskemaskinen.

Her anvender de fleste vaskemaskiner et remtræk fra motoren og til tromlen, hvor remskiven er stor på tromlen og lille på motoren.

Derved behøver motoren ikke at kunne levere så mange omdrejninger, for f.eks. at kunne få tromlen til at centrifugere hurtigt.

Ulempen ved denne konstruktion er imidlertid, at det giver flere bevægelige dele i vaskemaskinen og en rem, der kan knække, samt at det skaber kraftige rystelser, der gør vaskemaskinen mere larmende under brug.

Med Direct Drive sidder motoren direkte på akslen på tromlen.

Det betyder ganske vist at motoren skal kunne køre med meget hurtigere omdrejninger. Men det reducerer antallet af bevægelige dele og mindsker støjen gevaldigt.

Samtidig anvendes en særlig kulfri motor, der er kendetegnet ved en længere holdbarhed og lavere støjniveau.

Derfor ydes der også 10 års fabriksgaranti på vaskemaskinen, ligesom du kan glæde dig over en mindre larmende vaskemaskine. 

Opdatér programmerne i vaskemaskinen med en Android-mobil

Har du en Android-mobil, får du samtidig mulighed for at opdatere vaskeprogrammerne i maskinen ved hjælp af Near Field Communication, NFC.

Det fungerer ved, at du kan hente nye vaskeprogrammer fra LG til maskinen via en app på din Android-mobil. Derefter holder du din telefon hen til vaskemaskinen og overfører de nye programmer til maskinen ved hjælp af den særlige NFC-teknologi.

Den understøttes kun af Android-telefoner endnu. Så derfor er det nødvendigt med sådan en, hvis du vil opdatere vaskemaskinen.

Opdater programmerne via mobilen

Muligheden for at opdatere programmerne er smart, fordi det derved bliver muligt for fabrikken at optimere de eksisterende programmer i forhold til de erfaringer, de har fået med modellen, siden maskinen blev lanceret.

Samtidig kan de løbende introducere nye, mere miljø- og energivenlige vaskeprogrammer i maskinens programudbud.

Ulempen med NFC er dog, at det kræver en Android-mobil. Havde de valgt f.eks. Bluetooth, ville alle mobilplatforme have kunnet opdatere vaskemaskinen, ligesom det havde åbnet op for fjernbetjening af maskinen via en app. Det ses bl.a. på Mieles vaskemaskiner i dag.

Hvordan klarer maskinen sig i test

LG F4J5QN4W lyder umiddelbart som lidt af et teknisk vidunder, og får da også bedømmelsen God og opnår hele 65 % hos Forbrugerrådet TÆNK.

Det skyldes især, at maskinens vaskeevne og centrifugering får bedømmelsen Meget god, ligesom maskinens slid på tøjet vurderes til God.

Men overraskende nok vurderer Forbrugerrådet TÆNK maskinens skylleevne og energiforbrug til under middel, ligesom støjen under centrifugering vurderes til dårlig.

Fint støjniveau ved almindelig vask 

Støjniveauet ved almindelig vask får vurderingen god, hvilket nok især skyldes motorens Direct Drive.

Det svarer meget nøje til svenske Råd & Röns vurdering af LG F4J5QN4W.

Her får maskinen samlet set 61 point med vaskeevne, centrifugering og lydniveau under almindelig vask som højdespringerne med henholdsvis 7, 8 og 7 point på en skala fra 0 til 9.

Det svenske testfirma bemærker også maskinens støjende adfærd ved centrifugering. Her får maskinen et 3-tal i karakter, ligesom skyl og vasketid får lave karakterer på henholdsvis 4 og 2 point.

Energi, støj og kapacitet

Med et årligt vaskeforbrug på 160 vaske anvender maskinen 121 kWh og 9.200 liter vand. Det svarer til energimærke A+++, som er den bedste og mest økonomiske energimærkning, der findes.

På energimærket angives støjniveauet ved vask til 55 dB(A), hvilket ligger under niveauet for en almindelig samtale.

Centrifugeringen fungerer i øvrigt ved maksimalt 1.400 omdrejninger i minuttet.

Det gør det muligt for maskinen at aflevere så tilpas tørt tøj, at du kan spare tørretid både i tørretumbleren og på tørresnoren.

Maskinen kan vaske maksimalt 7 kg tøj pr. vask, hvilket gør den velegnet til en typisk familie med to voksne og et par børn. 

Vurdering

Med LG F4J5QN4W får du en meget højteknologisk vaskemaskine til en god pris.

Selv om maskinen er forholdsvis ny, sælges den jævnligt på slagtilbud og ligger generelt lidt under middel i prisniveau.

Så kan du leve med lidt højt støjniveau ved centrifugering og lidt for lange vasketider, har du mulighed for at få en rigtig smart, energivenlig og tøjskånende vaskemaskine til en god pris.

Se ovenstående, hvem der sælger maskinen billigst i øjeblikket.


3. Siemens WM14W4L7DN

Frontbetjent vaskemaskine

Siemens WM14W4L7DN Frontbetjent vaskemaskine
  • Testvinder hos Forbrugerrådet TÆNK
  • Tildelt 69 point hos Råd & Rön
  • 5 stjerner ud af 5 fra 5 brugerbedømmelser hos Wupti
ForhandlerPrisFragtTotalLæs mere
3.997,00 kr. 0,00 kr. 3.997,00 kr. Læs mere »
7.199,00 kr. 0,00 kr. 7.199,00 kr. Læs mere »
7.999,00 kr. 0,00 kr. 7.999,00 kr. Læs mere »
9.399,00 kr. 0,00 kr. 9.399,00 kr. Læs mere »

Tyske Siemens er kendt for deres holdbare og effektive husholdningsmaskiner, der fortsat produceres på samme fabrik som Bosch, hvorfor flere af Siemens vaskemaskiner også fås med tilsvarende specifikationer, blot med et Bosch-logo på fronten og lidt anderledes betjeningspanel.

De to firmaer ejede i mange år fabrikken sammen, men i dag er et udelukkende Bosch, der ejer BSH, som er fabrikkens navn.

iQdrive – direkte træk på tromleakslen

Ligesom LG-maskinen anvender Siemens WM14W4L7DN en kul- og børstefri motor, der trækker direkte på tromlens aksel.

Det giver et væsentligt lavere støjniveau, færre sliddele som kan gå i stykker og længere levetid på motoren.

Derfor yder Siemens ligesom LG 10 års garanti på motoren i Siemens WM14W4L7DN.

Se videoen herunder for at få en føling med vaskemaskinen.

Superhurtig og komplet vask på 15 minutter

En anden fordel ved Siemens WM14W4L7DN er den superhurtige vask på bare et kvarter.

Det har de fleste vaskemaskiner i dag, men ifølge Siemens selv er denne vask komplet med både vask, skyl og centrifugering.

Vasken er perfekt til let snavset tøj, der vaskes ofte. F.eks. sportstøj.

Den hurtige vask både skåner tøjet og miljøet, da den bruger både væsentligt mindre strøm og vand end en vask i fuld længde.

Intelligente vaskeprogrammer

Siemens WM14W4L7DN har indbygget en sensor, der automatisk vurderer tøjmængden i vasketromlen og doserer vandmængden og vasketiden efter dette.

Desuden kan maskinen også tilpasse vandtemperaturen mere korrekt i forhold til mængden af vasketøj.

Altså bruger maskinen mindre vand, mindre strøm og er kortere tid om at vaske en halvfuld maskine i forhold til en fuld maskine.

Det giver et bedre energiforbrug og et laverer vandforbrug – til glæde for både miljøet og din pengepung.

Samtidig anvender maskinen en række særlige tromlebevægelser, der skaber en bølgebevægelse i vandet, som vasker tøjet mere effektivt rent.

Så alt i alt får du en væsentlig mere intelligent tøjvask med Siemens WM14W4L7DN end med andre vaskemaskiner.

Hvornår skal vasketøjet være klar?

Et andet stort plus ved vaskemaskinen er det store, intuitive display, der gør det nemt at indstille og vælge de enkelte vaskeprogrammer. Samtidig er det nemt at følge med i, hvor langt vaskemaskinen er i sit program.

Siemens WM14W4L7DN tilbyder også en ekstra smart mulighed for at forudprogrammere, hvornår maskinen skal vaske.

Hvor andre maskiner giver mulighed for at forsinke starten med et vist antal timer, angiver du her det ønskede sluttidspunkt for vasken inden for de næste 24 timer.

Stå op til rent vasketøj

Derved kan du f.eks. sætte vaskemaskinen til at vaske, så tøjet er klart til at blive hængt til tørre eller lagt i tørretumbleren, når du står op, eller kommer hjem fra arbejde.

Udover at gøre det nemmere at styre, hvornår du skal håndtere dit vasketøj, giver det også mulighed for at spare penge på din vask.

I hvert fald hvis dit elforsyningsselskab kører med forskellige takster på elprisen, alt efter hvornår på døgnet du vasker.

Hvordan klarer Siemens WM14W4L7DN sig i test?

Siemens WM14W4L7DN blev testvinder i Forbrugerrådet TÆNKs test af vaskemaskiner i oktober 2015. Her udmærkede den sig især ved en billig pris og en god vaskeevne, hvilket resulterede i en samlet vurdering på 69 %.

Ser du nærmere på de enkelte vurderingspunkter, ligger maskinen meget jævnt og middelmådigt på alle målepunkter. Den får enten karakteren Middel eller God på alle punkter.

Samme slutkarakter som Tænk

Helt så jævnt ligger maskinen ikke i den test, der er foretaget af svenske Råd & Rön. Her får maskinens vaskeevne og centrifugering karakteren 8 på en skala fra 0 til 9, lige som brugervenligheden får 7.

Resten af målepunkterne ligger på 5 eller 6, hvilket svarer meget godt til det, som Forbrugerrådet TÆNK kommer frem til.

På trods af de lidt bedre vurderinger på et par af punkterne, ender vi dog på samme slutkarakter hos Råd & Rön: 69 point.

Energi, støj og kapacitet

Siemens WM14W4L7DN ligger med et årligt energiforbrug ved 160 vaske på 122 kWh og 8.800 liter vand til et fint A+++-energimærke. Altså får du med denne maskine en meget god driftsøkonomi.

Lydniveauet er helt i bund. Ved almindelig vask ligger støjniveauet på niveau med almindelig hvisken. Kun sølle 49 dB(A) oplyser producenten.

Ved centrifugering stiger støjniveauet dog til 71 dB(A), hvilket svarer til råben eller støjen fra legende børn indendørs.

Kapacitetsmæssigt kan maskinen maksimalt vaske 7 kg tøj ad gangen og den maksimale centrifugeringshastighed ligger på 1400 omdrejninger i minuttet. Det gør maskinen velegnet til en gennemsnitlig dansk børnefamilie med et par voksne og et par børn.

Samtidig kan maskinen centrifugere tøjet så tilpas tørt, at du får en fornuftig tørretid på tøjet – både på snoren og i tørretumbleren.

Vurdering

Selv om Siemens WM14W4L7DN efterhånden har nogle år på bagen, får du en vaskemaskine med en fornuftig driftsøkonomi og et stadigt moderne udbud af vaskeprogrammer.

Så kan du leve uden f.eks. muligheden for at opdatere vaskeprogrammerne og fjernstyre vaskemaskinen fra en app, kan du gøre et rigtigt godt køb.

Specielt fordi mange af forhandlerne på grund af maskinens alder, er begyndt at sælge Siemens WM14W4L7DN til en ekstra billig pris.


4. Bosch WAT286T7SN

Frontbetjent vaskemaskine

Bosch WAT286T7 frontbetjent vaskemaskine
  • Får vurderingen GOD hos Forbrugerrådet TÆNK
  • 5 stjerner ud af 5 på baggrund af 5 brugerbedømmelser hos Wupti
ForhandlerPrisFragtTotalLæs mere
5.612,00 kr. 0,00 kr. 5.612,00 kr. Læs mere »

Tyske Bosch har som allerede nævnt et vist modelsammenfald med Siemens, da de producerer vaskemaskinerne på samme fabrik.

Bosch WAT286T7SN deler da også en hel del egenskaber med den tidligere gennemgåede Siemens-maskine. Men fordi maskinen er væsentlig nyere, er den opdateret på en lang række punkter. 

Intelligent dosering af vaskemiddel

Således anvendes et væsentligt mere intelligent vaskemiddelsdoseringssystem, der sparer både miljøet og dit vasketøj for en masse unødig sæbe.

Det fungerer ved, at du hælder en hel dunk flydende vaske- og skyllemiddel i de respektive beholdere i vaskemaskinen.

Herefter sørger maskinen selv for at tilpasse mængden af vaske- og skyllemiddel til den mængde og type tøj, som du vasker.

Den kan tilmed vurdere, hvor snavset tøjet er og tage hensyn til det i doseringen.

Alt i alt betyder det et mere økonomisk forbrug og dermed en mere skånsom belastning af miljøet. Samtidig er du sikker på, at dit vasketøj er skyllet helt rent for vaskemiddel.

Derved mindsker du eventuelt generende eller skadelige påvirkninger fra vaskemiddelsrester på huden.

ActiveWater – intelligent flowsensor sørger for tilpasning af vandmængden

Tilsvarende sørger de intelligente sensorer i Bosch WAT286T7SN for, at der ikke bruges mere vand end højst nødvendigt på en vask.

Doseringen foregår med nogle meget fintfølende vandsensorer, ligesom en særlig flowsensor i vaskemaskinen sørger for, at vandet fordeles optimalt i tromlen.

Det særlige VarioSoft-system og en mere fleksibel vasketromle og tromlebevægelser sørger endvidere for, at tøjet lægges effektivt i blød, så hver eneste dråbe vand udnyttes optimalt.

Derved sparer du masser af penge på vandregningen, ligesom du udleder mindre spildevand fra din tøjvask.

Perfekt for både din pengepung og miljøet.

Hvordan klarer Bosch WAT286T7SN sig i test

Bosch WAT286T7SN er en forholdsvis ny vaskemaskine fra sommeren 2017, og vi har derfor kun kunnet finde en troværdig test hos Forbrugerrådet TÆNK fra august 2017.

Her lander maskinen på en samlet vurdering som God med 65 %, omtrent samme niveau som maskinens søstermodeller ligger på hos svenske Råd & Rön.

Generelt scorer maskinen karakteren God eller Middel på de fleste bedømmelsespunkter undtagen skylleevnen, som Forbrugerrådet TÆNK vurderer til Under middel.

Energi, støj og kapacitet

Energimærkningen er med et A+++ helt i top, og ligger med 122 kWh og 8.800 liter vand om året helt på niveau den Siemens-maskine, vi tidligere har gennemgået.

Så på trods af flere intelligente sensorer og at Bosch WAT286T7SN er næsten 2 år nyere end Siemens-maskinen, er den ikke blevet mere økonomisk i drift.

Støjniveauet er med 51 dB(A) cirka dobbelt så højt som Siemens-maskinen.

Decibel-skalaen er nemlig logaritmisk, hvilket betyder at en forøgelse på 3 dB(A) svarer til en fordobling af den oplevede lydstyrke.

Maskinen har kapacitet til at vaske maksimalt 7 kg tøj ad gangen, hvilket er en god størrelse vaskemaskine til en almindelig familie med 2 voksne og 2 børn.

Samtidig sikrer en maksimal hastighed på centrifugeringen på 1400 omdrejninger i minuttet, at tøjet er tilpas tørt, når du tager det ud af maskinen. Det skærer af toppen på tørretiden i både tørretumbler og på tørresnoren.

Vurdering

Med Bosch WAT286T7SN får du en moderne vaskemaskine med alt den nyeste vand- og energibesparende teknologi på markedet og den nyeste motorteknologi med kul- og børstefri motor.

Derfor får du også 10 års garanti på vaskemaskinens motor.


5. BAUKNECHT WA PLATINUM854 L

Frontbetjent vaskemaskine

Bauknecht Waplatinum 854l frontbetjent vaskemaskine
  • Vurderes til GOD med 65 % hos Forbrugerrådet TÆNK
  • Tildelt 65 point hos Råd & Rön
  • Brugerscore på 4,5 ud af 27 anmeldelser hos WhiteAway
  • Brugerscore på 4,3 ud af 27 anmeldelser hos Skousen
ForhandlerPrisFragtTotalLæs mere

Tyske Bauknecht startede i 1919 som en lille elektrikerforretning med fokus med elektriske motorer og sendte de første vaskemaskiner og husholdningsapparater på markedet efter Anden Verdenskrig.

I dag ejes Bauknecht af den amerikanske Whirlpool-koncern, hvorfor der tit er sammenfald i maskinernes specifikationer med netop Whirlpool og andre af deres brands.

Bauknecht har altid været et highend-mærke med priser i den høje ende af skalaen, og WA Platinum854 L er ingen undtagelse fra reglen.

Til gengæld får du en meget tavs vaskemaskine med et forholdsvist lavt energi- og vandforbrug, større kapacitet og en længere levetid end gennemsnittet.

Se videoen herunder for at få en føling med vaskemaskinen:

ZEN-motor giver ekstrem lydløs vask

Det lave støjniveau skyldes især, at motoren i Bauknecht WA Platinum854 L anvender såkaldt ZEN-teknologi.

Det er Bauknechts navn for Direct Drive-motorteknologien – altså at motoren trækker direkte på tromlens aksel i stedet for at bruge remtræk.

I Bauknechts tilfælde er motoren placeret som en skive på bagsiden af tromlen, og er naturligvis også både kul- og børstefri.

Det og placeringen af motoren er med til at gøre maskinen meget lydsvag under almindelig drift. 

20 års garanti på motoren

Den særlige konstruktion betyder samtidig, at Bauknecht giver hele 20 års motorgaranti – altså dobbelt så lang tid som konkurrenterne tør garantere deres motorer!

Så lang garantiperiode er med til at indikere, at der rent faktisk er noget om det, når Bauknecht-produkter har ry for at holde længere end andre husholdningsmaskineproducenters produkter.

Maskinens hurtigste vask tager dobbelt så længe

Når det kommer til vaskeprogrammer, er Bauknecht WA Platinum854 L udstyret med 19 forskellige programmer, herunder særlige programmer til dyner, sengetøj, Cashmere uld, sportstøj, babytøj og en hurtigvask, til når yndlingsblusen skal bruges i en fart.

Men hvor de andre vaskemaskiner klarer hurtigvasken på et kvarter, bruger Bauknecht’en dobbelt så længe – altså en halv time.

Der er ikke rigtig nogen forklaring på det. Men som vi skal se om lidt, er en af ankepunkterne ved maskinen netop vaskeprogrammernes tidsforbrug.

Hvordan klarer Bauknecht WA Platinum854 L sig i test?

Hos Forbrugerrådet TÆNK scorer Bauknecht WA Platinum854 L 65 % og lander dermed med den overordnede vurdering GOD.

Vurderingerne på de enkelte bedømmelsespunkter som vaske- og skylleevne, energiforbrug og så videre får enten karakteren God eller Middel.

Kun på et punkt brager maskinen igennem, nemlig tidsforbrug.

Her får den karakteren Under middel, særligt på grund af det syntetiske program. Men også en almindelig vask tager længere tid end gennemsnittet.

Vi er oppe i 3 timer og 23 minutter uden tilvalg af økonomifunktioner for strøm og vandforbrug.

Sæt maskinen til at vaske mens du er på arbejde

I praksis betyder tidsforbruget dog ikke så meget, hvis du udnytter mulighederne for at time vaskemaskinen. Så kan du gøre den klar og sætte den over, inden du tager på arbejde eller går i seng.

Så kan du sætte den til at være færdig, når du kommer hjem eller står op.

Men har du planlagt at vaske alt vasketøjet en lørdag eller søndag, bliver de lange vasketider straks et større problem.

Forbrugerrådet TÆNK er generelt tilfredse med maskinen, og fremhæver dens gode skylleevne, dens lave støjniveau og dens lave energi- og vandforbrug, der angiveligt skulle være årsagen til, at maskinen er så lang tid om at vaske.

Men prisniveauet og centrifugeringen er de ikke helt tilfredse med.

Den bedømmelse er svenske Råd & Rön næsten enig i. Her får vasketiden kun 4 på en skala fra 0 til 9 helt i tråd med Forbrugerrådet TÆNK.

Topkarakter til centrifugeringen

Men centrifugeringen får topkarakter med et 8-tal. Det er faktisk maskinens højeste karakter hos Råd & Rön. Så måske er centrifugeringen ikke så dårlig alligevel, som Forbrugerrådet TÆNK siger.

Lydniveauet får vurderingen 5 hos Råd & Rön, hvilket kun er en middel-vurdering i forhold til den danske, selv om begge testfirmaer kommer frem til samme lydniveau for maskinen.

Samlet score

Samlet lander maskinen alligevel på 65 point hos Råd & Rön, der svarer meget præcist til de 65 % den får hos Forbrugerrådet TÆNK.

Forskellene i de to tests understreger måske i virkeligheden, at maskinen ligger lige over gennemsnittet med middelgode karakterer hele vejen.

Altså får du ifølge testene en jævnt god vaskemaskine med en lang holdbarhed og en pris noget over gennemsnittet.

Men netop prisen tjener sig hjem over tid. For hvis maskinen kan holde lige så længe som motorgarantien på 20 år indikerer, vil du oftest have købt 2 eller 3 vaskemaskiner fra andre producenter på den tid, som du har din Bauknecht WA Platinum854 L.

Forbrug, støj og kapacitet

Som allerede nævnt har Bauknecht WA Platinum854 L et pænt lavt forbrug af el og vand. 160 standardvaske forbruger således 177 kWh hen over et år og 9.900 liter vand.

Det ses bedre med andre maskiner, men sikrer Bauknecht’en en pæn placering midt i den bedste energiklasse: A+++.

Når vi kommer til støjniveauet, ligger maskinen med 49 dB(A) ved almindelig vask på niveau med den Siemens-maskine, vi allerede har omtalt.

Det er det laveste lydniveau for vaskemaskiner, vi har kunnet finde. Selv ved centrifugering er maskinen forholdsvis lydsvag.

69 dB(A) er det laveste støjniveau for centrifugering vi har kunnet finde.

Kapaciteten

Kapacitetsmæssigt udmærker denne maskine sig ved at kunne klare hele 8 i stedet for de 7 kilo, som de andre vaskemaskiner i vores gennemgang har kunnet vaske maksimalt.

Den høje kapacitet gælder dog kun for det almindelige standard bomuldsprogram.

Ved andre vasketyper kan du fylde knapt så meget tøj i maskinen.

Det er dog ikke anderledes end med andre vaskemaskiner, der også har forskellig maksimumkapacitet alt efter vaskeprogram og tøjtype.

Vurdering

Samlet set vurderer jeg Bauknecht WA Platinum854 L til at være en vaskemaskine med pæne, jævne præstationer, en kapacitet over og et lydniveau under gennemsnittet til en forholdsvis høj pris.

Men det du betaler ekstra for, er en lang levetid på din vaskemaskine understreget ved en dobbelt så lang motorgaranti på 20 år i forhold til konkurrenternes 10 år.

Så selv om vaskemaskinen går i stykker dagen efter motorgarantien udløber, vil du have haft vaskemaskine af din Bauknecht WA Platinum854 L 2-3 gange så længe, som andre tilsvarende vaskemaskiner.

Se hvor du kan finde den holdbare Bauknecht WA Platinum854 L billigst i toppen af produktgennemgangen.


Kilder

Danske Tænk, som er en uvildig instans, er nedsat af forbrugerrådet, og tester jævnligt husholdnings-, bolig- og haveprodukter. Du finder tænks test her hos Tænk

RådogRön, er den svenske pendant til Tænk. RådogRön tester også jævnligt husholdnings-, bolig- og haveprodukter. Du finder RådogRöns test af personvægte hos RådogRön

Det skal lige siges, at det koster penge at læse artiklerne, men det er småpenge ift. hvad du får - Tænk tager 52,- for et abonnement, og så får du også et fysisk blad tilsendt med alle deres seneste tests.

RådogRön tager 65,- for en artikel og 55,- svenske kroner for et abonnement.


Peter

Peter

Dedikeret familiefar 

Jeg har så længe jeg kan huske, nørdet meget med at købe de rette de rette hvidevareprodukter og andet grej, der indgår i husholdningen - til de laveste priser. Det er jo trods alt ikke småpenge som man kan spare. Og når det nu er standardvarer, som findes i diverse webbutikker, hvorfor så ikke finde den laveste pris?


Vaskemaskine Test 2018 – De 6 bedste lige nu
3.9 (77.5%) 8 stemmer

Relaterede artikler